Sådan plejer du dine smykker, perler og diamanter

Du er selvfølgelig glad for dine smykker og vil gerne passe så godt på dem som overhovedet muligt. Derfor har jeg samlet nogle gode råd til, hvordan du plejer og renser dine smykker, så du kan få glæde af dem i mange år fremover.

Vi køber selvfølgelig vores smykker for at bruge dem og for at vise dem frem. Men hvis du vil passe lidt ekstra godt på dine smykker skal du engang imellem tage dem af. Jeg anbefaler, at du tager dine smykker af, når du:

– Sover

– Dyrker sport og andre fysiske aktiviteter

– Går i haven

– Går i bad

– Bader i havet

– Gør rent og er i berøring med vand og rengøringsmidler

Generelt skal du undgå, at dine smykker kommer i berøring med kemikalier, af nogen art. Derfor er det også en god idé at tage dine smykker på, som det sidste. På denne måde undgår du, at de kommer unødigt i kontakt med for eksempel parfume, cremer og andet.